Vi bruger cookies for at give dig så god en oplevelse som muligt, når du bruger vores websted. Læs mere om, hvordan vi bruger cookies, og hvordan du kan ændre dine indstillinger.

Ledere godkender EU's økonomiske prioriteter for 2013

<p>Republikken Bulgariens præsident Rosen Plevneliev, <br />Republikken Litauens præsident Dalia Grybauskaite <br />og den maltesiske premierminister Joseph Muscat. <br />Plevneliev og Muscat deltog for første gang <br />i Det Europæiske Råds møde. </p>
<p> © Den Europæiske Union 2013</p>

Republikken Bulgariens præsident Rosen Plevneliev,
Republikken Litauens præsident Dalia Grybauskaite
og den maltesiske premierminister Joseph Muscat.
Plevneliev og Muscat deltog for første gang
i Det Europæiske Råds møde.

 © Den Europæiske Union 2013

På Det Europæiske Råds møde den 14.-15. marts godkendte EU's ledere Unionens økonomiske prioriteter for 2013 og fastlagde strategiske retningslinjer for medlemsstaternes nationale budgetpolitikker og strukturreformer for i år. Dette er en del af en 6-månederscyklus for samordning af politikkerne mellem EU-medlemsstaterne, også kendt som "det europæiske semester".

 

"Vi er alle sammen fuldt ud klar over debatten, de tiltagende frustrationer og endog fortvivlelsen i befolkningen. Vi ved også, at der ikke findes nogen nemme svar. Den eneste vej ud af krisen er at blive ved med at tackle problemets rod. Det var der en stærk enighed om rundt om bordet", sagde formanden for Det Europæiske Råd Herman Van Rompuy.

 

De fem aftalte prioriteter for EU's økonomiske politik er:

 
  • en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering
  • genetablering af normale lånemuligheder for erhvervslivet
  • fremme af vækst og konkurrenceevne
  • tackling af ledigheden
  • modernisering af den offentlige forvaltning.

 

 

Lederne understregede, at det især skal prioriteres at støtte ungdomsbeskæftigelsen og fremme vækst og konkurrenceevne.

 

Retningslinjer for medlemsstaterne

 

I henhold til proceduren for det europæiske semester skal medlemsstaterne udarbejde planer for deres strukturreformer og budgetpolitikker i 2013, hvor de tager hensyn til de retningslinjer, der er udstukket af Det Europæiske Råd.

 

Med hensyn til budgetpolitikkerne understregede Det Europæiske Råd nødvendigheden af "en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering".

 

Medlemsstaternes udgifts- og indtægtsmæssige foranstaltninger, herunder kortsigtede målrettede foranstaltninger, bør derfor fremme vækst og understøtte jobskabelse, navnlig for de unge.

 

Det Europæiske Råd bekræftede på ny, at medlemsstaterne med reglerne i stabilitets- og vækstpagten er i stand til at finde balancen mellem produktive offentlige investeringer og finanspolitisk disciplin.

 

Lederne opfordrede også til at iværksætte strukturreformer, der skal fremme bæredygtig vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne og korrektionen af makroøkonomiske ubalancer.

 

At flytte beskatningen væk fra arbejde, effektivisere skatteopkrævninger og tackle skatteunddragelse blev bl.a. nævnt som prioriterede strukturreformer.

 

Prioriterede områder for vækst og beskæftigelse

 

Det Europæiske Råd understregede tre områder, der var særligt vigtige med henblik på at fremme vækst og beskæftigelse:

 

  • Arbejdsløshed blev betragtet som den vigtigste sociale udfordring og navnlig ungdomsbeskæftigelsen. Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet skulle være fuldt operationelt fra januar 2014. Finansiering fra strukturfonde kan bidrage til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed. Lederne anbefaler en hurtig gennemførelse af ungdomsgarantien, der skal garantere, at alle unge hurtigt får tilbudt beskæftigelse eller uddannelse efter at være blevet arbejdsløse.

 

  • Det indre marked er fortsat en vigtig drivkraft for vækst og beskæftigelse. Det Europæiske Råd anbefaler, at arbejdet med alle forslag til akten for det indre marked I afsluttes hurtigt. Dette er en væsentlig prioritet, navnlig for så vidt angår centrale emner som regnskaber, erhvervsmæssige kvalifikationer, offentlige udbud, udstationering af arbejdstagere og e-identifikation/e-signatur.

 

  • Der skal gøres mere for at begrænse bureaukratiet både på EU-niveau og nationalt. Medlemsstaterne og Kommissionen bør fremme intelligent regulering med særlig vægt på små og mellemstore virksomheders behov. Kommissionen skal identificere de reguleringsområder og retsakter, der har størst potentiale til at forenkle reglerne og nedbringe de reguleringsrelaterede omkostninger.

 

I 2012 blev 16 mia. EUR i uudnyttede midler fra EU's strukturfonde omdirigeret til de lande, der er mest berørt af ungdomsarbejdsløshed. De penge hjalp omkring 800 000 unge og 55 000 små virksomheder rundt om i Europa.

 

Næste skridt

 

I henhold til proceduren for det europæiske semester skal medlemsstaterne udarbejde planer for deres strukturreformer og budgetpolitikker i 2013, hvor de tager hensyn til de retningslinjer, der er udstukket af Det Europæiske Råd.

 

Planerne vil blive beskrevet i de nationale reformprogrammer og i stabilitets- (for medlemsstater inden for euroområdet) eller konvergensprogrammer (for medlemsstater uden for euroområdet). Disse dokumenter skal gennemgås af Kommissionen i april.

 

Kommissionen vurderer derefter medlemsstaternes planer og udarbejder henstillinger for hvert enkelt land. Henstillingerne skal godkendes af Det Europæiske Råd på mødet i juni. Forløbet i det europæiske semester ender med en evaluering af, hvordan henstillingerne er blevet gennemført.

 


Se også:

 

Hjælp os med at blive bedre

Fandt du det, du søgte?

Ja    Nej


Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?